Udsatte kvinder

Vi kalder det spilgørenhed. Playing For Good Relations er med til at starte projekter, der skaber gode menneskelige relationer – især i områder hvor glæde, tryghed og fredelig sameksistens har svære kår. Samtidig bliver dele af PlayProp-spillet produceret af udsatte kvinder, der lever ved grænsen mellem Bangladesh og Indien. Vi er i tæt kontakt med dem og de får løn for blandt andet at sy poserne til spillet og sætte snore på propperne.

Ved at sy spilposer og lave Prop-snore får de støtte til mad, tag over hovedet og skolegang for deres børn. Spillet er produceret af genbrugsmaterialer eller bæredygtigt materiale. Gode menneskelige relationer er vores hovedfokus – et andet er at passe på moder jord!

Store Fremskridt

Produktionen i West Bengalen, tæt på grænsen til Bangladesh, bliver hele tiden styrket med flere ansatte kvinder og nye symaskiner. Kvinderne begynder langsomt at se sig selv som en vigtig del af PlayProp Teamet og kommer med flere og flere innovative idéer til at styrke og optimere produktionen. De har døbt poserne, som spillet ligger i, ”Peace Bags” – fordi spillet er med til at skabe gode relationer imellem mennesker

Omsorg

Mange af de ansatte kvinder i PropProjektet kommer fra et liv i prostitution - er voldtægtsofre eller har været solgt til trafficking. De er sårbare og mange af dem har både store fysiske og psykiske skader. En del af kvinderne, der næsten alle er mødre, befinder sig stadig i forhold, hvor de bliver misbrugt og slået. At være en del af PropProjektet giver dem et pusterum, hvor de bliver mødt af omsorg og interesse og hvor de - måske for første gang i deres liv - oplever at have en værdi og at blive behandlet værdigt.

Uddannelse

Kvinderne gennemgår et 9 måneders kursus, der tilrettelægges i forhold til hvor meget de er i stand til at klare. Her lærer de at sy i hånden, at betjene de symaskiner der er indkøbt til projektet og at indgå i en gruppe hvor der er plads til og omsorg for alle. Projektet lægger vægt på, at alle har så meget medbestemmelse som mulig. På sigt er planen, at alle skal have et uddannelsesbevis, som også kan bruges andre stedet end i vores projekt og at opgradere de kvinder der har potentiale til det, som supervisere og vejledere for nyansatte.

Bedre Levevilkår

At være nyansat i PropProjektet giver kvinderne en tro på en bedre fremtid for dem selv og deres børn. Kvindernes børn har ikke tidligere gået i skole, fordi næsten ingen offentlige skoler tager imod kasteløse børn af marginaliserede kvinder. Med den løn kvinderne tjener, har de mulighed for at sende deres børn i skole, skaffe et bedre sted at bo og måske forlade en voldelig ægtemand.

Peace Bags


Kvinderne giver alle deres projekter et navn, og poserne som spillet ligger i, har de døbt “Peace Bags” – fordi spillet er med til at skabe gode relationer imellem mennesker.

Køb spillet